Handelsbetingelser

 

Generelt

Disse handelsbetingelser gælder for alle leverancer fra Tystrup Tryk & Print, medmindre andet er skriftligt aftalt. Eventuelle afvigelser er kun gyldige, hvis de er bekræftet skriftligt af Tystrup Tryk & Print.

Tilbud og priser

Alle priser er angivet i danske kroner og ekskl. moms, medmindre andet er anført.

Tilbud er bindende i 15 dage fra tilbudsdato, medmindre andet er angivet.

Eventuelle ændringer efter ordreafgivelse kan medføre ændring af pris og leveringstid.

Betaling

Betalingsfristen er netto 8 dage fra fakturadato, medmindre andet fremgår af ordrebekræftelsen.

Ved for sen betaling påløber renter i henhold til renteloven samt evt. rykkergebyr.

Levering og risiko

Levering sker i henhold til den aftalte leveringsdato. Tystrup Tryk & Print påtager sig intet ansvar for forsinkelser forårsaget af forhold uden for virksomhedens kontrol.

Risikoen for varen overgår til kunden ved levering eller afhentning.

Specialfremstillede varer(tryk og personalisering)

Varer der er fremstillet med kundens eget tryk, logo, navn eller andrespecialfremstillede produkter. Disse varer er undtaget fra fortrydelsesretten og kan derfor ikke returneres eller byttes efter levering.

Dette gælder dog ikke hvis varen er defekt eller der er fejl i forhold til den aftalte bestilling. 

Kundens eget materiale

Når Tystrup Tryk & Print udfører tryk, print eller andet arbejde på materialer leveret af kunden, sker dette udelukkende på kundens risiko.

Tystrup Tryk & Print kan ikke gøres ansvarlig for fejl, mangler eller skader, der opstår på kundens materiale under bearbejdningen, medmindre skaden skyldes grov uagtsomhed eller forsæt.

Eventuelt erstatningsansvar kan under ingen omstændigheder overstige prisen for den konkrete opgave og dækker ikke indirekte tab, såsom driftstab, avancetab eller andre følgeskader.

Reklamation

Kunden skal straks og senest inden 5 arbejdsdage efter modtagelse kontrollere varen for fejl eller mangler.

Reklamation skal ske skriftligt. Hvis kunden undlader at reklamere rettidigt, fortabes retten til at gøre mangler gældende.

Tystrup Tryk & Print er berettiget til at afhjælpe eventuelle fejl eller mangler, før kunden kan kræve prisafslag eller ophævelse af aftalen.

Ansvarsbegrænsning

Tystrup Tryk & Print hæfter ikke for indirekte tab, driftstab eller avancetab.

Virksomheden er ikke ansvarlig for manglende opfyldelse af aftalen som følge af force majeure, herunder strejke, lockout, sygdom, maskinnedbrud, transportproblemer, materialemangel eller andre forhold uden for virksomhedens kontrol.

Immaterielle rettigheder

Kunden indestår for, at det materiale, der leveres til Tystrup Tryk & Print (fx logoer, billeder eller grafik), ikke krænker tredjemands rettigheder.

Kunden friholder Tystrup Tryk & Print for ethvert krav fra tredjemand i den forbindelse.

Lovvalg og værneting

Enhver tvist mellem parterne afgøres efter dansk ret ved Tystrup Tryk & Prints hjemting (værnetinget er retten i den retskreds, hvor virksomheden har adresse).